Originally published in 1994. I prosa frå ein oppvekst teiknar Jon Fosse eit bilete av Strandebarm og landskapet han kjem frå, med fjord og fjell, småbruk og sauer, bedehus og ungdomshus. Fosse fortel om alt det gode i barndommen, besteforeldre, hyttebygging og raspeballar, men også om det vonde, å oppdage at døden finst. Boka handlar også om ungdomstid med røyking, drikking, klining, gitarspeling og skriving. Jon Fosse har sjølv karakterisert Prosa frå ein oppvekst som ±ei lukkeleg bok?, men sannferdig vart det ikkje, også denne boka er ±løgn og forbanna dikt?
|